Christina Helle

Helt fantastisk... og så lidt ulækkert

2007-04-20T13:57:00.000+02:00

Jeg var til koncert med det hollandske band Within Temptation i Store Vega i går aftes. Hvis du ikke allerede er bekendt med dette helt fantastiske band, er du i dén grad gået glip af noget! Besøg i dette tilfælde straks bandets hjemmeside på www.within-temptation.com

Har man først én gang hørt WT, vil man til evig tid syntes, at Evanessence er et fladt teenageband, som bare har været så heldige at bo i USA fremfor Holland.

Nå, men som sagt var koncerten ovenud fantastisk - alt smeltede sammen i en højere enhed af lyd, lys effekter og god stemning... lige med undtagelse af en enkelt, og temmelig ulækker, undtagelse. Det er nemlig sådan, at WTs "kærne-publikum" er unge mennesker med langt, uvasket hård, i sort lak-tøj med nitter incl. diverse piercinger og tatoveringer (Rigtig læst: jeg falder en smule udenfor). Fred være med det! Men i dén forbindelse bliver jeg simpelthen NØDT til at spørge: Hvorfor skal meget overvægtige teenage-piger nødvendigvis vælge tøj i meget små størrelser? Og hvorfor skal det være gennemsigtigt? Eller bundet sammen af læddersnørrer... Og HVORFOR skal unge mænd med meget langt, uvasket hård headbange i netop mit ansigt? Jovist er jeg en snerpe, men alligevel...

Nå, men altså: ellers en super oplevelse, som alle burde være forundt (med eller uden ildelugtende hår)

Tykke tænder og træls mavefornemmelse

2007-04-04T11:29:00.000+02:00

Tænk engang - gensynsfesten blev præcis som forventet - og alligevel blev jeg skuffet over resultatet... mange havde fået børn - sjovt nok at høre om. Mange var blevet gift - sjovt nok at høre om. Langt de fleste sad i faste stillinger - ...ind imellem sjovt nok at høre om.
Men det var ikke meget man havde sammen mere - og det var endda ikke fordi, der blev talt meget om "gamle dage". Til min store undren faldt selv min mand tilbage i gamle folder, og opførte sig totalt teenage-agtigt...

Men den værste erfaring var dog nok dén, at mine gamle lærere bare er helt almindelige dødelige, der elsker at bagtale kollegaer og drikke sig stive med gamle elever. Det var egentlig en skam - havde nok forventet mig noget større.

Men jeg blev ualmindelig fuld, og havde både tykke tænder, dårlig mave og ondt i hovedet dagen efter. Men var egentlig ikke blevet meget klogere på livet... Men det er måske også at forvente sig for meget?!

Gensynsfest for gamle minder

2007-03-28T12:00:00.000+02:00

På fredag skal jeg til Gamle Elevers Fest på mit gymnasium. Vi har 10 års jubilæum. Tænk at det er 10 år siden, jeg blev student. På den ene side føles det som om, at det er meget længere siden - og på den anden, som om, at det var i går. Men sådan er det jo med tids-begrebet...
Har en blandet følelse i maveregionen. Jeg glæder mig rigtig meget til at se mine gamle klassekammerater igen. Og så alligevel frygter jeg det værste... men så igen: hvad kan "det værste" være?
En masse mennesker, som man engang kendte, og ikke længere kender, giver oprids af deres liv de sidste 10 år. Folk er blevet gift, har fået børn, uddannelser, jobs, gjort karriere... nogle muligvis ikke gjort karriere... Og efter disse kronologiske gennemgange af 1990'erne og starten af 2000'erne er samtaleemnerne brugt op. Folk går over til druk i stedet for snak. En periode bliver dét pinligt i sig selv. Senere er alle pinlige, og det pinlige mister sin betydning.
Dagen efter har man måske ondt i hovedet. Måske "tykke tænder". Og måske kan man huske, hvem det var, der stod i bageren i Kvikly Extra og hvem det var, der kørte Jaguar... Måske?

Hvilken lampe definerer mig som individ?

2007-03-27T14:00:00.000+02:00

Efter at have brugt henved 2 måneder på min nye lejlighed, og derved brugt langt størstedelen af mine vågne timer på at overveje køb af sofa, lamper, borde, skabe, vægmaling etc. etc. føler jeg mig mere og mere som en af karaktererne i én af mine yndlingsfilm "Fight Club".
I denne har Tyler Durden på et tidspunkt en monolog, som handler om, at vi i den vestlige verden er blevet så overfladiske, at vi ikke længere bekymre os om de store problematikker - de store spørgsmål og de store følelser. I stedet er vores grundlæggende tanke altid "How does these furnitures define me as an individual?" Og for fanden, hvor er det bare rigtigt set! Jeg bestiller ikke andet, når jeg ser på et eller andet potentielt nyt møbel til min lejlighed... "Hmm, vil denne passe til min stil? Ej, måske er den lidt for gammeldags... Jeg vil gerne være lidt mere moderne... Måske jeg heller skulle tage den i sort???"
Jeg er ved at brække mig... Jeg glæder mig virkelig til, at jeg har møbleret mit nye hjem op, så det definerer mit eget billede af mig selv(!), og jeg igen kan begynde at lade mine tanker kredse om andre - og en anese vigtigere ting i livet!

Den udleverende blog

2007-03-19T15:29:00.000+01:00

Dette indlæg er tilegnet en helt bestemt husmorforening. Lad os kalde den Frukken & Muggen (dette er selvfølgelig pseudonym for et helt andet - og meeeeget hemmeligt navn).
Frukken & Muggen har netop afholdt deres årlige generalforsamling i et sommerhus i en Jysk by. Lad os kalde den Glim, og lad os sige, at den ligger tæt på Glim Strand.
På generalforsamlingen kom en del sandheder frem, som selvfølgelig ikke skal viderebringes i blog-form - jeg er jo ikke én, der udleverer mine veninder...
Men lad os sige, at Karianne (som selvfølgelig har et helt andet navn i den virkelige verden) i perioder led af en hovedpine, der var at sammenligne med Maude fra Matador's - og at undertegnede har hende stærkt mistænkt for at "bruge" denne hovedpine for at undgå huslige sysler såsom rengøring og madlavning...
Og lad os sige, at Mosa (som selvfølgelig har et helt andet navn i den virkelige verden) har en hemmelig passion for svampe i alle dets former. Og at denne besættelse er så stor, at hun er villig til at sætte husmorforeningens medlemmer i fare ved at lokke dem ind i et svampebefængt sommerhus under parolen "men det er et meget hyggeligt sommerhus!"
Og lad os slutte af med at nævne Hanna (som selvfølgelig har et helt andet navn i den virkelige verden) , som kører sin bil ind i skybrud fra Helvede med et udtrykt ønske om, at et lyn skal ramme den, og foreningens medlemmer alle blive brændt.

Heldigvis døde ingen på turen - og "Maude's" hovedpine forsvandt sporløst, efter sommerhuset var gjort rent... Og ingen lyn ramte bilen... Og svampene blev gode i en sauce...

Men sig det ikke til nogen - dette indlæg er anonymt!

Flyttehelvede

2007-03-08T09:51:00.000+01:00

Det kan godt være, at jeg flytter til en lækker lejlighed – og det kan også godt være, at det hele ender i lykkelig harmoni. Men lige nu er ALT kaos! (hvilket virkelig sætter urolighederne på Nørrebro i perspektiv)
Der står flyttekasser OVERALT i min "gamle" lejlighed, og jeg kan absolut intet finde... Jeg skal til bryllup på lørdag, og har vidst kommet til at pakke min kjole til dagen i en eller anden kasse... og kan ikke finde mit strygebræt (Og hvordan kan sådan et blive væk, spørger jeg bare?!)

Fik flyttekasser af flyttefirmaet i mandags. Og flyttemanden var så fuld, at han hverken kunne finde vores dørtelefon, eller tælle til 40 flyttekasser (fik 38). Totalt betryggende at overlade sit hjem i hænderne på sådan én (men de var billige!)...

Glæder mig bare til, det hele er overstået! Vil i hvert fald ikke være flyttemand i mit næste liv.

Huset der blev væk

2007-03-05T16:17:00.000+01:00

Alle bloggere med respekt for sig selv og andre må nødvendigvis kommentere på sagaen om Ungdomshuset - og jeg skal da ikke være en undtagelse hertil!
For hvor problematisk det end måtte være, at unge hætte-betrukne kaster symetriske sten efter ordensmagten, så er det altså efter min mening næsten lige så problematisk at volds-fjerne et hus med dén mængde historie, som Ungdomshuset har.
Uden at gå ind i al for megen politisk debatteren omkring "skal de beholde huset? var det deres? er det Guds? eller Ruths?", så er det altså problemfyldt at bruge en mandag formiddag på at rive dansk kulturarv fra hinanden!
Jeg har lige læst på Berlingskes hjemmeside, at nogle mursten fra det hedengangne Ungdomshus skal på museeum. Og så må jeg altså nødvendigvis blive lidt trist. For når man allerede MENS man river huset fra hinanden godt ved, at det indeholder værdier, der er så vigtige for dansk kultur, at det skal på museeum, behøver man så rive det ned?

Jeg syntes, vores samfund burde være stort nok til både overdådige operahuse og aspest-befængte ungdomshuse - mangfoldighed er og bliver et plusord!

Den ydmygende sandhed

2007-02-16T14:50:00.000+01:00

Hænder er et underligt fænomen! Giv mig et tastatur, og jeg skal udkonkurrere dig i 10-fingre-system til enhver tid - Nogle gange kan jeg endda skrive hurtigere, end jeg kan nå at tænke en tanke til ende (hvilket min blog vel egentlig er et rigtig godt bevis på). Eller giv mig en mobiltelefon, og jeg skal lynskrive en tre-dobbelt sms hurtigere end du kan nå at sige ROFL.

Men giver du mig en hammer eller en skrutrækker i hånden, ja så er resultatet pludselig et helt andet! Nogle gange skræmmer jeg virkelig mig selv, når jeg igen og igen beviser, hvorfor det var så pokkers fornuftigt at tage på universitetet i stedet for at uddanne mig til håndværker. Jeg tager ud i min sprit nye lejlighed for at trække et par søm ud af vægge og paneler - og efterlader huller, der er 10-15 gange større end sømmets - og jeg må spørge mig selv: HVORDAN kan man være SÅ ringe til praktisk arbejde???

Nu har vi så hyret et par håndværker-gutter til at klare det hele. Det koster kassen, og alle mine kollegaer forsøger gang på gang at fortælle mig, hvor let det er, at sætte en lejlighed i stand... Men de har tydeligvis ikke set mig med et værktøj i hånden! (og tak for det - jeg har trods alt fortsat 14 dage tilbage af min prøveperiode på jobbet)

Så sandheden er den: Har du håndværkerhænder, kan du få - har du ingen, så må du... betale!

Business-tripper

2007-02-06T12:17:00.000+01:00

Sikke jeg kan! Og nu kan jeg også snart kalde mig for RIGTIG business-woman.
Jeg skal nemlig på min første RIGTIGE business-trip - med flybillet til business-class, trolley, rigtige møder på engelsk og det hele, og mingling med potentielle fremtidige kontakter. Helt fantastisk!
Jeg føler mig dybt splittet mellem "fuck, hvor er jeg bare sej!" og "gisp, de gætter da med det samme, at jeg bare er bibliotekaren Christina, der aldrig har lavet noget som helst business-alike før!". Men nu gør jeg det! Jeg springer ud i det! ... Måske vender jeg tilbage i en helt ny form? Med helt nyt indhold?

...Måske får jeg brug for nogle af de 300 visitkort, jeg har fået (og som jeg endnu kun har uddelt til familie og venner - for hvem skulle ellers få brug for det?)...

Gud gav mig en lejlighed

2007-01-30T12:23:00.000+01:00

... Nu hænger jeg på den! Jeg må betale skat resten af mit liv (jævnfør nedenstående indlæg!). Men selv om man sælger sin sjæl for en lejlighed, så betyder det forhåbentlig ikke, at man kun må tildele diverse renoveringsopgaver til "hvide håndværkere"??? Og at man ikke må bande, mens man maler lofter?

Millionær uden en krone på lommen

2007-01-26T15:24:00.000+01:00

Måske er jeres ærbødige blog-skriver ved at købe en ny rede at lægge sine æg i... Og i fald dette bliver tilfældet må man nødvendigvis kunne rejse en vis form for kapital. Og hvor er det dog vildt at erfare, at man i løbet af ganske få dage kan købe ind for millioner, hvor man dagene inden tænkte "uh, den der lækre taske, jeg godt kunne tænke mig, må vidst vente til næste måned - jeg har jo dårligt råd til pizza".
Og i sådanne tilfælde bliver man nødt til at prise og ære det danske samfund - og i særdeleshed BRF-kredit. Sikke en fantastisk ting... Og hvor underligt at en medarbejder i en investeringsbank kan sidde og få tårer i øjnene over et banklån...

Kære Gud - hvis du giver mig denne lejlighed lover jeg at betale skat resten af mit liv!

Feng Shui for bibliotekarer

2007-01-19T13:58:00.000+01:00

Om jeg vil det eller ej, så er jeg jo bibliotekar... Vidste jeg det ikke i forvejen, så fandt jeg ud af det, da jeg var ved at falde om af grin af nedenstående bibliotekar-humor-indlæg.
Så lad dette være en test: Hvis du griner, bør du nok overveje at blive bibliotekar... hvis du da ikke allerede er det?!

Learn how to use the essential elements for success and happiness in libraries, and how to arrange your workplace for the best possible outcomes.

The 5 elements of traditional Feng Shui are present in every library:
* Earth (dust, dirt, grime)
* Wood (paper, shelves, building components)
* Metal, (digital resources, wiring and electricity)
* Water (damp, mould, mildew), and
* Fire (rarely, we hope - but just go with the flow here)

1. Although running water brings luck, it also makes the books soggy. Never overdo the water thing.
2. The universal career corner is the north corner of the office. Protect it with the power of metal; windchimes are recommended. Their incessent tinkling will drive potential job rivals crazy, and thus improve your own career prospects.
3. Avoid having wood products (eg books or paper) in the northern part of your workspace. Allocate this space for computer placement instead - but don't bring any paper-based computer manuals near here. Considering how useless most manuals are anyway, you won't be disadvantaged. Move your printer into a colleague's northern workspace, and let them have the bad luck.
4. Look upwards from where you normally sit. Make sure that there isn't anything above you that might affect your career luck. eg beams, ceiling lines, sharp design patterns, chunks of falling plaster or the Sword of Damocles.
5. Never sit with an open door directly in front of you. Move the circulation desk to the back of the library, in line with two back corners - protecting this position with a major shelving barrier will also protect you.
6. Be careful with what you place on your desk, as these could bring you bad luck. Sharp objects such as operating chain saws should be avoided at all costs. Replace these with symbols of good fortune, like a lottery ticket with next week's winning numbers on it.
7. Clear your workspace of bad energy created by quarrelsome colleagues by burning sandalwood incense. This is particularly effective if they are asmatic.
8. Career luck is influenced by the way in which you sleep. Avoid nodding off during meetings or at your desk - always find a quiet spot at the back of the archives, where you will blend in with graduate students doing research.
9. Mirrors facing doors disturb the balance of energy. Always angle mirrors near doorways so you can see who is coming in - this can save many an umpleasant surprise, particularly if you are reading comics or attending to your personal email on work computers.
10. Activate your recognition good luck, by shining a 1000W floodlight onto yourself at all times. This will bring you to the attention of your library manager, colleagues, and possibly the Department of Mental Health.

Misbrug af min Pippi

2007-01-16T13:20:00.000+01:00

Og må min første kommentar tilbage på bloggen omhandle noget af det mest dyrebare, det der ligger tættest på mit hjerte og som under ingen omstændigheder tåler misbrug: Pippi Langstrømpe!
Man må finde sig i meget, når man i disse dage bor i Nordvest, kun en spytklat fra "Ungdomshuset II". Og det er okey - man føler sig "large", man tænker - nåhr ja, der skal jo også være plads i vores samfund til gennemhullede unge mennesker i sort tøj, der mener at breakdance-workshops og vægmaling er vejen frem. Men når man så pludselig ser sit stilikon Pippi misbrugt af unge mennesker, der hverken kan synge på svensk eller dansk (måske et fremtidigt emne til en workshop?), ja så må man nødvendigvis banke i bordet!

Pippi er rødhåret (ægte rødhåret, vel at mærke!), sej og sød. Og så kan hun løfte en hest! Se dét tror jeg kun de færreste af "ungerne" kan prale af!! Så hold jer fra min Pippi - efterlign Karlson på taget eller Alfons Åberg. Begge disse unge mænd har langt større sammenligningsgrundlag: Små drenge, enten skallede eller så skæve, at de tror de kan flyve!

Nallerne væk fra Pippi, siger jeg bare!

Så prøver jeg igen

2007-01-16T13:17:00.000+01:00

Inspireret af en anden blog-side, der åbenbart henviser til min side som værende "aktiv" forsøger jeg mig igen som blogger.
Der skete pludselig bare så mange ting i mit liv, at jeg ikke følte mig særligt overskudsagtig og det gik blandt andre ting ud over min stakkels blog... Men nu er jeg godt inde i mit arbejde - som vel stadig kan betegnes som nyt efter 1½ måned - og tilbage på bloggen!

Politikerlede

2006-09-29T14:49:00.000+02:00

Altså, er det bare mig, eller bliver man bare sååååå træt af politikere, når der er "andedams-krise" i lille Dannemark?
Så straks, der er forsamlet mere end 55 utilfredse forældre foran en børnehave, skal politikerne straks bryde ud i fuldstændig uforbeholden mudderkastning.
"Det er også de dumme venstre-folk, der er skyld i det hele," råber socialdemokraterne, mens de gnubber alt, hvad de har lært, på deres glorier.
"Næh, det er så ej!" råber venstre tilbage, "det var de andre der startede (læs: socialdemokratiet) - og vi holder, hvad vi lover!"
Jeg er ved at brække mig - godt der ikke er valg lige om hjørnet - holder simpelthen ikke til sådan noget lokalt fnidderfnadder. Jeg kunne sgu da forstå det, hvis vi blev bombet af vores naboer - SÅ var det da værd at skyde skylden (eller i det hele taget skyde) på de andre - men børnehavebemanding... Helt ærligt!
Tror jeg vil starte en demonstration mod ALLE politikere. En demonstration med masser af mudder!

Jeg er tilbage

2006-09-23T12:17:00.000+02:00

Uforklarligt af hvilke årsager, har min blog været lukket ned i en uges tid.
Måske har undergrundgrupper fundet mine indlæg frastødende? Måske har min chef fundet frem til min side, og er blevet sur over, at jeg kritiserer alle hans tests? Måske syntes folkene bag Blogger, at mine indslag er af en så ligegyldig karakter, at ingen vil opdage, hvis de forsvinder fra worldwideweb?

Men jeg vil ikke lade mig tryne, nej jeg vil ej! Så jeg har trodset naturlovene, og har nu fundet min vej tilbage til min gode "gamle" blog. Håber du stadig vil læse med - på trods af den midlertidige teknik-afbrydelse?

Velkommen tilbage til mig!

Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge en søndag på

2006-09-10T13:24:00.000+02:00

Hvis der stadig er folk "derude", der ikke skal bruge deres søndag på at skifte bleer, vaske tøj, gøre hovedrent, besøge de familiemedlemmer - man med en dårlig smag i munden - ikke har fået besøgt så længe, at man har glemt hvornår man sidst gjorde det... Med andre ord: hvis der stadig er folk derude, der ikke har noget planlagt for en lang dejlig søndag, så har jeg en opfordring!

Få fat i albummet "Songs from Black Mountail" (ikke at forveksle med en mere eller mindre opreklameret film med næsten samme title!) fra bandet Live.
Jeg købte albummet for snart to måneder siden, men har først fået hørt det "rigtigt" det sidste stykke tid - og maaaaand hvor er det bare godt!
Nu er jeg jo så én af dem med dårlig familie-samvittighed, der ikke har tid til at sidde en hel søndag og høre den samme cd på repeat, men jeg siger dig: HVIS jeg havde en hel søndag uden planer, så kunne jeg sagtens bruge den på dét!

Personlighedstests - så bliver det ikke meget bedre

2006-09-08T19:19:00.000+02:00

Siden jeg startede på mit nye arbejde for en måned siden, er jeg i alt blevet udsat for 3 forskellige typer personlighedstests. Én så jeg bedre forstår mig selv, og hvordan jeg reagerer, når jeg bliver stresset. Én så jeg forstår min position i et team. Og endelig én, hvor jeg forstår, hvordan jeg allerbedst får et lykkeligt liv, hvor jeg når mine mål, bliver glad, reagerer hensigtsmæssigt og får andre til at forstå (og måske elske?) mig.

Det er helt fantastisk! - Pludselig kan jeg svare på nogle spørgeskemaer, og derefter se, at jeg er typen der: taler meget, er meget udadvendt, godt kan lide at diskutere, holder af at få tingene gjort - og helst med det samme, og som er glad og har det godt...
Men behøver jeg virkelig TRE tests til at fortælle mig dét? Ville en enkelt kær veninde ikke kunne fortælle mig det samme? Og ville dét i sig selv ikke være langt mere underholdende...?

Min arbejdsplads kan rigtig godt lide tests!

Christina - den frelsende engel

2006-08-20T17:44:00.000+02:00

Jeg har fået en glorie i dag! Jeg har været barmhjertig, jeg har været givende, jeg har fulgt de godes sti - ja, jeg har vel næsten sikret mig en plads på de rene-af-sind's side.
Jeg har gået Walkaton, og doneret 50 kroner i en god sags tjeneste. Jeg fik lokket Anders med ud - så egentlig har jeg jo også doneret hans 50 kroner - hvilket giver en samlet bonus på hele 100 kroner. Hvad koster aflad???
Jeg har også købt frimærker, hvor man støtter Dansk Flygtningehjælp med 50 øre pr. frimærke.
Alt i alt er jeg vel bare et rigtig godt menneske, der via økonomiske kanaler frelser verden.
Kan dét mon retfærdiggøre, at jeg smider glasflasker i den almindelige skraldecontainer i stedet for i glascontaineren? Kan det retfærdiggøre, at jeg skylder ud i toilettet, hvis jeg bare har smidt lidt tandtråd i? Eller at jeg smider fuldt funktionsdygtigt tøj ud, fordi det ikke længere er toppen af moden?
Jeps - det tror jeg det kan! Jeg glæder mig til, at det bliver mørkt i aften, så skal jeg se, om min glorie faktisk lyser.

Blogger - nu med job!

2006-08-14T15:10:00.000+02:00

Man når da dårligt nok at vende sig til livet som arbejdsløs blogger, før man igen kan kalde sig arbejdende. Men det er nu ikke noget at brokke sig over! Tænk engang - kommunikationsmedarbejder - det er da en flot title, er det ikke?
"Næh, ikke specielt" vil folk med helt andre erhverv måske tænke, men for en ung akademiker, der netop har målrettet sin uddannelse mod kommunikationsfagets snørklede og fuldt besatte stillinger, er det faktisk ret fint.
Jeg er i al fald glad. Eneste minus er en mulig nedgang af nye indlæg på min blog. For kan man overhovedet få kreative indspark, når man arbejder fuld tid og mere til i en bank?
Spørg mig igen om et par måneder...

ps. glemte at bruge "to-do-listen" for jobsamtaler, ved sidste af slagsen.... så måske er det uærligt at have de to indlæg liggende offentligt tilgængeligt, når forfatteren bag ikke selv benytter dem???

Supplerende top 8

2006-08-02T10:31:00.000+02:00

En meget klog kvinde, har efter at have læst mit indlæg om jobsamtalens 9 faldgrupper (eller målsætninger, om man vil), udarbejdet sin egen top 8 over, hvordan kropssproget kan supplere det verbale udtryk. Her kommer den:

1. Pil næsen mens du venter på, at du skal ind til samtalen, og tror at ingen ser dig.
2. Tørre fingeren af (ved samme lejlighed) i bukserne eller nederdelen, i den tro at ingen ser dig.
3. Beholde overtøjet på. evt. cykelklemme om buksen.
4. Giv "en død sild" af et håndtryk. Kig også gerne væk, så du klart giver det indtryk, at du bestemt ikke har lyst til denne samtale.
5. Gå tøvende/langsomt ind på kontoret. Han/hun må da respektere, at du stadig har ferie tempo, ikk´?
6. Sid tilbagelænet og vent på at samtalen opstår. De må sgu da have tjek på, hvad de vil spørge om, det kan da ikke være dit ansvar.
7. Overtræd den andens personlige rum, evt. ved at klappe på hans/hendes skulder, selv om I ikke kender hinanden. Eller hvad med et knus i stedet for den obligatoriske hånd?
8. Når du fornemmer at samtalen er slut, så skynd dig at sige farvel. Du behøves heldigvis ikke at give hånd. Pak sammen, og skynd dig ud af kontoret.

Skulle du undervejs i dette indlæg have fået appetit på mere læsning om kropssprog, så besøg Pia Lunds blog: http://www.kropssprogs-klumme.blogspot.com/

Jobsamtalens vigtigste top 9

2006-07-30T15:29:00.000+02:00

Har fabrikeret en liste over, hvad man nok skal lade være med at sige til en jobsamtale... hvis man gerne vil have jobbet i al fald:

1. Er der fuld løn under barsel?
2. Hvordan er virksomhedens alkoholpolitik?
3. Må man gerne ryge i kantinen/ på kontoret?
4. Bliver der ført kontrol med, hvor meget man afspadserer?
5. Hvor tit kan man have sygedage uden det fører til en advarsel?
6. Har virksomheden "barns 2. sygedag" politik?
7. Hvad skal der til, for at man kan få firmabil?
8. Hvor stor en del af virksomhedens budget går til medarbejder-julegaver?
9. Er der nogen, der holder kontrol med, hvor mange penge der er i kaffekassen?

Jeg ved, det er punkter, der virker - jeg har prøvet dem alle, og jeg har stadig ikke fået et fast arbejde...

Revy - tro det eller lad være!

2006-07-27T09:54:00.000+02:00

Ja, så er jeg så også pludselig blevet teateranmelder! Det er da utroligt, hvad en blog kan føre til.
Normalt er jeg jo ikke typen, der sådan vælter mig rundt i det danske sommerland, mens jeg besøger den ene revy efter den anden. Jeg har aldrig syntes Claus Riskjær & Co. er særlig sjove - mænd der ifører sig underlige artefakter, skriger højt alt imens de (bevidst eller ubevidst?) spytter på de forreste publikumsrækker, har ærlig talt aldrig sagt mig ret meget.
Men da jeg for et par uger siden hørte, at Mungo Park har overladt deres sommer-forladte teater til en gruppe nyuddannede skuespillere, og ladet dem ansvarlige for Mungo Revy #1, blev jeg alligevel spundet ind i revy-spindet. For man skal jo støtte nye spirrende talenter, og ikke mindst de små teatre, ja man skal så!
Så med min husbond under armen drog vi i lørdags til Allerød, for at lade os opleve - i bedste fald underholde!
Og må jeg sige: HOLD DA OP!!! Hvis dét er revy, så er jeg revyfan fra nu af og altid! Jeg grinede så min sommerbluse var helt våd på brystet af grine-tårer, og var mine hænder ikke smurt ind i cherrytomater (som blev udleveret til publikum, så disse kunne kaste dem på skuespillerne, hvis man mente, at de fortalte usandheder, eller man følte sig stødt over deres udsagn), så havde jeg klappet mig på lårene, alt imens jeg skreg af grin! (og det har jeg altså aldrig gjort før)

Moralen er: Ved du ikke, hvad du skal bruge de varme danske sommeraftener på, nu hvor du allerede har grillet 341 gange, spist is og koldskål til det står dig ud af begge øre, og måske også er blevet en anelse solskoldet, og faktisk gerne vil væk fra lyset og ind i teaterskyggen for en stund - SÅ TAG TIL ALLERØD og se Mungo Revy #1 (Og så er billetterne endda billige. Siger det bare)

Kan man holde ferie, når man ikke har arbejde???

2006-07-23T15:11:00.000+02:00

Hvordan kan man trænge til ferie, når man i forvejen går hjemme? Normalt er det jo tanken om, at kunne slippe for arbejdsopgaver, fortravlede kollegaer og det daglige hjem-fra-job-og-husk-at-handle-ræs, men denne gang er det noget helt andet!
Jeg har ferie om EN UGE, og jeg glæder mig som et lille barn. Måske er det visheden om, at man kan stille hjernen på standby i to uger, og lade være med at tænke på hvor lidt man får i dagpenge, hvor mange jobsamtaler man kommer til uden at få en job ud af det, og hvor meget toner man har tilbage i sin printer? Måske er det tanken om den ventende Barcelona-tur? Eller måske er det i virkeligheden bare dét urindstinkt, jeg er født med, og som hver sommer kræver ferie?
Jeg har i al fald tænkt mig at udnytte mine to ugers ferie fuldt ud - jeg skal være skoldet, sove ubehøvlet længe, tale spansk (nogle der kender et godt lynkursussted, hvor der undervises i let tilgængelige spanske gloser? - jeg kan nemlig på nuværende tidspunkt kun sige: dos cervezas por favor) og spise tappas!

Der ewige Zweier

2006-07-19T09:03:00.000+02:00

Hvor frustrerende altså - har lige fået mit 3. afslag, hvor jeg har fået at vide, at jeg var virksomhedens "2. valg"... SUK altså - hvad kan man bruge dét til??? Ville det ikke være mere retfærdigt, hvis man enten ansatte 2 eller lod være med at kommentere, at man NÆSTEN fik jobbet?
Men man er jo struktureret indadskuende, så man tænker jo straks "hvordan kommer jeg så videre herfra?"... Min første tanke er: "Finder 1'eren og skyder ham!"... Min anden tanke er temmelig lig den første, blot med anden morbid fremgangsmåde end skydevåben.
Og her må man så stoppe op og overveje, om man virkelig er kørt helt derud, hvor våben er eneste tilbageværende mulighed for et fuldtidsarbejde? I en tid, hvor der efter sigende er mangel på arbejdskraft, kan det så virkelig passe, at man må benytte uærlige metoder såsom drab for at få, hvad man vil have?
Overvejer at starte til yoga eller armbrystskydning - må enten få renset min sjæl og komme i kontakt med mit solar plexus ELLER gøre noget ud af mine mordtrusler...

Med i inderkredsen!

2006-07-18T10:24:00.000+02:00

Tænk engang - man når dårligt nok at få oprettet sin blog og skrevet sin første meddelelse, før man ser sig selv i Profilen på DR2 (jow jow - man er jo kulturel, så man ser DR2).
Pludselig har alle tjekkede danskere oprettet deres egen blog. Der er et langt interview med en professionel blogger, der fortæller om det fantastiske community, hun er del af. Der er baggrundsinformation om blog'ning. Og der benyttes alverdens farligfine betegnelser på dét, der i virkeligheden er egocentriske personers offentligt tilgængelige dagbøger... Jeg ved snart ikke...
Nå, men endnu engang er jeg blevet bekræftet i, at jeg IKKE er unik, at jeg IKKE har opfundet den dybe tallerken, og at jeg IKKE er del af en litterær elite, der i al hemmelighed blogger... ØV!

Hvad hedder overspringshandling på engelsk???

2006-07-15T12:25:00.000+02:00

Burde seriøst få skrevet den ansøgning til InvesteringsForeningsRådet, der ligger på mit skrivebord... Den ville i så fald blive min 23. ansøgning, siden jeg officielt blev arbejdsløs 1. juni. Men helt ærligt, så er der bare så mange andre ting i verden, der er sjovere end at skrive ansøgning nr. 23! Er for eksempel ved at udvikle mig til rødvins-dranker - godt hjulpet på vej af min mand og flere (meget forstående ) veninder. Og helt ærligt: Kan man søge et job i en investeringsforeninge, hvis man har rødvinstud og konstant sprit-ånde? Har fået en fornyet respekt for alkoholikerne på bænkene i NV - Hvem ved om de skrev 23 ansøgninger inden de endte der???
Jeg er ellers lige blevet bedømt af en personlighedstest hos Mærsk. Den nævnte intet om alkohol, men fokuserede i stedet på en meget udadvendt pige, der taler meget og har store armbevægelser - og som gerne vil være leder... Hmm... Men hvad ved Mærsk egentlig også?

Må løbe - skal ned på bænken!

Back in business...

2006-07-15T12:13:00.000+02:00

Tænk engang - næsten en måned skulle der gå fra mit første indlæg til mit andet. Dårlig stil? Måske, men måske er det blot et synligt bevis på, at jeg som altid har så meget om ørene og så mange ting der optager al min tid, at jeg ikke når alt dét, jeg gerne ville?
Men eftersom kun ganske få af mine venner endnu har opdaget min blog, er jeg nok tilgivet (tak for tålmodigheden, Ida!).

Fra nu af skal der andre boller på suppen! ACTION!

Endnu engang - velkommen til min blog

Welcomme to Christina's blog

2006-06-26T16:04:00.000+02:00

Yes - brave new world! I have just given birth to a blog - it was a pritty easy birth I must admit: No stretch marks, no pain, just joy! Now all I can hope for is that it will become as pretty as its mother ;o)