Christina Helle

lørdag, juli 15, 2006

Hvad hedder overspringshandling på engelsk???

Burde seriøst få skrevet den ansøgning til InvesteringsForeningsRådet, der ligger på mit skrivebord... Den ville i så fald blive min 23. ansøgning, siden jeg officielt blev arbejdsløs 1. juni. Men helt ærligt, så er der bare så mange andre ting i verden, der er sjovere end at skrive ansøgning nr. 23! Er for eksempel ved at udvikle mig til rødvins-dranker - godt hjulpet på vej af min mand og flere (meget forstående ) veninder. Og helt ærligt: Kan man søge et job i en investeringsforeninge, hvis man har rødvinstud og konstant sprit-ånde? Har fået en fornyet respekt for alkoholikerne på bænkene i NV - Hvem ved om de skrev 23 ansøgninger inden de endte der???
Jeg er ellers lige blevet bedømt af en personlighedstest hos Mærsk. Den nævnte intet om alkohol, men fokuserede i stedet på en meget udadvendt pige, der taler meget og har store armbevægelser - og som gerne vil være leder... Hmm... Men hvad ved Mærsk egentlig også?

Må løbe - skal ned på bænken!