Christina Helle

tirsdag, juli 18, 2006

Med i inderkredsen!

Tænk engang - man når dårligt nok at få oprettet sin blog og skrevet sin første meddelelse, før man ser sig selv i Profilen på DR2 (jow jow - man er jo kulturel, så man ser DR2).
Pludselig har alle tjekkede danskere oprettet deres egen blog. Der er et langt interview med en professionel blogger, der fortæller om det fantastiske community, hun er del af. Der er baggrundsinformation om blog'ning. Og der benyttes alverdens farligfine betegnelser på dét, der i virkeligheden er egocentriske personers offentligt tilgængelige dagbøger... Jeg ved snart ikke...
Nå, men endnu engang er jeg blevet bekræftet i, at jeg IKKE er unik, at jeg IKKE har opfundet den dybe tallerken, og at jeg IKKE er del af en litterær elite, der i al hemmelighed blogger... ØV!