Christina Helle

søndag, juli 23, 2006

Kan man holde ferie, når man ikke har arbejde???

Hvordan kan man trænge til ferie, når man i forvejen går hjemme? Normalt er det jo tanken om, at kunne slippe for arbejdsopgaver, fortravlede kollegaer og det daglige hjem-fra-job-og-husk-at-handle-ræs, men denne gang er det noget helt andet!
Jeg har ferie om EN UGE, og jeg glæder mig som et lille barn. Måske er det visheden om, at man kan stille hjernen på standby i to uger, og lade være med at tænke på hvor lidt man får i dagpenge, hvor mange jobsamtaler man kommer til uden at få en job ud af det, og hvor meget toner man har tilbage i sin printer? Måske er det tanken om den ventende Barcelona-tur? Eller måske er det i virkeligheden bare dét urindstinkt, jeg er født med, og som hver sommer kræver ferie?
Jeg har i al fald tænkt mig at udnytte mine to ugers ferie fuldt ud - jeg skal være skoldet, sove ubehøvlet længe, tale spansk (nogle der kender et godt lynkursussted, hvor der undervises i let tilgængelige spanske gloser? - jeg kan nemlig på nuværende tidspunkt kun sige: dos cervezas por favor) og spise tappas!