Revy - tro det eller lad være!

Ja, så er jeg så også pludselig blevet teateranmelder! Det er da utroligt, hvad en blog kan føre til.
Normalt er jeg jo ikke typen, der sådan vælter mig rundt i det danske sommerland, mens jeg besøger den ene revy efter den anden. Jeg har aldrig syntes Claus Riskjær & Co. er særlig sjove - mænd der ifører sig underlige artefakter, skriger højt alt imens de (bevidst eller ubevidst?) spytter på de forreste publikumsrækker, har ærlig talt aldrig sagt mig ret meget.
Men da jeg for et par uger siden hørte, at Mungo Park har overladt deres sommer-forladte teater til en gruppe nyuddannede skuespillere, og ladet dem ansvarlige for Mungo Revy #1, blev jeg alligevel spundet ind i revy-spindet. For man skal jo støtte nye spirrende talenter, og ikke mindst de små teatre, ja man skal så!
Så med min husbond under armen drog vi i lørdags til Allerød, for at lade os opleve - i bedste fald underholde!
Og må jeg sige: HOLD DA OP!!! Hvis dét er revy, så er jeg revyfan fra nu af og altid! Jeg grinede så min sommerbluse var helt våd på brystet af grine-tårer, og var mine hænder ikke smurt ind i cherrytomater (som blev udleveret til publikum, så disse kunne kaste dem på skuespillerne, hvis man mente, at de fortalte usandheder, eller man følte sig stødt over deres udsagn), så havde jeg klappet mig på lårene, alt imens jeg skreg af grin! (og det har jeg altså aldrig gjort før)

Moralen er: Ved du ikke, hvad du skal bruge de varme danske sommeraftener på, nu hvor du allerede har grillet 341 gange, spist is og koldskål til det står dig ud af begge øre, og måske også er blevet en anelse solskoldet, og faktisk gerne vil væk fra lyset og ind i teaterskyggen for en stund - SÅ TAG TIL ALLERØD og se Mungo Revy #1 (Og så er billetterne endda billige. Siger det bare)