Huset der blev væk

Alle bloggere med respekt for sig selv og andre må nødvendigvis kommentere på sagaen om Ungdomshuset - og jeg skal da ikke være en undtagelse hertil!
For hvor problematisk det end måtte være, at unge hætte-betrukne kaster symetriske sten efter ordensmagten, så er det altså efter min mening næsten lige så problematisk at volds-fjerne et hus med dén mængde historie, som Ungdomshuset har.
Uden at gå ind i al for megen politisk debatteren omkring "skal de beholde huset? var det deres? er det Guds? eller Ruths?", så er det altså problemfyldt at bruge en mandag formiddag på at rive dansk kulturarv fra hinanden!
Jeg har lige læst på Berlingskes hjemmeside, at nogle mursten fra det hedengangne Ungdomshus skal på museeum. Og så må jeg altså nødvendigvis blive lidt trist. For når man allerede MENS man river huset fra hinanden godt ved, at det indeholder værdier, der er så vigtige for dansk kultur, at det skal på museeum, behøver man så rive det ned?

Jeg syntes, vores samfund burde være stort nok til både overdådige operahuse og aspest-befængte ungdomshuse - mangfoldighed er og bliver et plusord!