Christina Helle

tirsdag, marts 27, 2007

Hvilken lampe definerer mig som individ?

Efter at have brugt henved 2 måneder på min nye lejlighed, og derved brugt langt størstedelen af mine vågne timer på at overveje køb af sofa, lamper, borde, skabe, vægmaling etc. etc. føler jeg mig mere og mere som en af karaktererne i én af mine yndlingsfilm "Fight Club".
I denne har Tyler Durden på et tidspunkt en monolog, som handler om, at vi i den vestlige verden er blevet så overfladiske, at vi ikke længere bekymre os om de store problematikker - de store spørgsmål og de store følelser. I stedet er vores grundlæggende tanke altid "How does these furnitures define me as an individual?" Og for fanden, hvor er det bare rigtigt set! Jeg bestiller ikke andet, når jeg ser på et eller andet potentielt nyt møbel til min lejlighed... "Hmm, vil denne passe til min stil? Ej, måske er den lidt for gammeldags... Jeg vil gerne være lidt mere moderne... Måske jeg heller skulle tage den i sort???"
Jeg er ved at brække mig... Jeg glæder mig virkelig til, at jeg har møbleret mit nye hjem op, så det definerer mit eget billede af mig selv(!), og jeg igen kan begynde at lade mine tanker kredse om andre - og en anese vigtigere ting i livet!