Gensynsfest for gamle minder

På fredag skal jeg til Gamle Elevers Fest på mit gymnasium. Vi har 10 års jubilæum. Tænk at det er 10 år siden, jeg blev student. På den ene side føles det som om, at det er meget længere siden - og på den anden, som om, at det var i går. Men sådan er det jo med tids-begrebet...
Har en blandet følelse i maveregionen. Jeg glæder mig rigtig meget til at se mine gamle klassekammerater igen. Og så alligevel frygter jeg det værste... men så igen: hvad kan "det værste" være?
En masse mennesker, som man engang kendte, og ikke længere kender, giver oprids af deres liv de sidste 10 år. Folk er blevet gift, har fået børn, uddannelser, jobs, gjort karriere... nogle muligvis ikke gjort karriere... Og efter disse kronologiske gennemgange af 1990'erne og starten af 2000'erne er samtaleemnerne brugt op. Folk går over til druk i stedet for snak. En periode bliver dét pinligt i sig selv. Senere er alle pinlige, og det pinlige mister sin betydning.
Dagen efter har man måske ondt i hovedet. Måske "tykke tænder". Og måske kan man huske, hvem det var, der stod i bageren i Kvikly Extra og hvem det var, der kørte Jaguar... Måske?