Jobsamtalens vigtigste top 9

Har fabrikeret en liste over, hvad man nok skal lade være med at sige til en jobsamtale... hvis man gerne vil have jobbet i al fald:

1. Er der fuld løn under barsel?
2. Hvordan er virksomhedens alkoholpolitik?
3. Må man gerne ryge i kantinen/ på kontoret?
4. Bliver der ført kontrol med, hvor meget man afspadserer?
5. Hvor tit kan man have sygedage uden det fører til en advarsel?
6. Har virksomheden "barns 2. sygedag" politik?
7. Hvad skal der til, for at man kan få firmabil?
8. Hvor stor en del af virksomhedens budget går til medarbejder-julegaver?
9. Er der nogen, der holder kontrol med, hvor mange penge der er i kaffekassen?

Jeg ved, det er punkter, der virker - jeg har prøvet dem alle, og jeg har stadig ikke fået et fast arbejde...

Revy - tro det eller lad være!

Ja, så er jeg så også pludselig blevet teateranmelder! Det er da utroligt, hvad en blog kan føre til.
Normalt er jeg jo ikke typen, der sådan vælter mig rundt i det danske sommerland, mens jeg besøger den ene revy efter den anden. Jeg har aldrig syntes Claus Riskjær & Co. er særlig sjove - mænd der ifører sig underlige artefakter, skriger højt alt imens de (bevidst eller ubevidst?) spytter på de forreste publikumsrækker, har ærlig talt aldrig sagt mig ret meget.
Men da jeg for et par uger siden hørte, at Mungo Park har overladt deres sommer-forladte teater til en gruppe nyuddannede skuespillere, og ladet dem ansvarlige for Mungo Revy #1, blev jeg alligevel spundet ind i revy-spindet. For man skal jo støtte nye spirrende talenter, og ikke mindst de små teatre, ja man skal så!
Så med min husbond under armen drog vi i lørdags til Allerød, for at lade os opleve - i bedste fald underholde!
Og må jeg sige: HOLD DA OP!!! Hvis dét er revy, så er jeg revyfan fra nu af og altid! Jeg grinede så min sommerbluse var helt våd på brystet af grine-tårer, og var mine hænder ikke smurt ind i cherrytomater (som blev udleveret til publikum, så disse kunne kaste dem på skuespillerne, hvis man mente, at de fortalte usandheder, eller man følte sig stødt over deres udsagn), så havde jeg klappet mig på lårene, alt imens jeg skreg af grin! (og det har jeg altså aldrig gjort før)

Moralen er: Ved du ikke, hvad du skal bruge de varme danske sommeraftener på, nu hvor du allerede har grillet 341 gange, spist is og koldskål til det står dig ud af begge øre, og måske også er blevet en anelse solskoldet, og faktisk gerne vil væk fra lyset og ind i teaterskyggen for en stund - SÅ TAG TIL ALLERØD og se Mungo Revy #1 (Og så er billetterne endda billige. Siger det bare)

Kan man holde ferie, når man ikke har arbejde???

Hvordan kan man trænge til ferie, når man i forvejen går hjemme? Normalt er det jo tanken om, at kunne slippe for arbejdsopgaver, fortravlede kollegaer og det daglige hjem-fra-job-og-husk-at-handle-ræs, men denne gang er det noget helt andet!
Jeg har ferie om EN UGE, og jeg glæder mig som et lille barn. Måske er det visheden om, at man kan stille hjernen på standby i to uger, og lade være med at tænke på hvor lidt man får i dagpenge, hvor mange jobsamtaler man kommer til uden at få en job ud af det, og hvor meget toner man har tilbage i sin printer? Måske er det tanken om den ventende Barcelona-tur? Eller måske er det i virkeligheden bare dét urindstinkt, jeg er født med, og som hver sommer kræver ferie?
Jeg har i al fald tænkt mig at udnytte mine to ugers ferie fuldt ud - jeg skal være skoldet, sove ubehøvlet længe, tale spansk (nogle der kender et godt lynkursussted, hvor der undervises i let tilgængelige spanske gloser? - jeg kan nemlig på nuværende tidspunkt kun sige: dos cervezas por favor) og spise tappas!

Der ewige Zweier

Hvor frustrerende altså - har lige fået mit 3. afslag, hvor jeg har fået at vide, at jeg var virksomhedens "2. valg"... SUK altså - hvad kan man bruge dét til??? Ville det ikke være mere retfærdigt, hvis man enten ansatte 2 eller lod være med at kommentere, at man NÆSTEN fik jobbet?
Men man er jo struktureret indadskuende, så man tænker jo straks "hvordan kommer jeg så videre herfra?"... Min første tanke er: "Finder 1'eren og skyder ham!"... Min anden tanke er temmelig lig den første, blot med anden morbid fremgangsmåde end skydevåben.
Og her må man så stoppe op og overveje, om man virkelig er kørt helt derud, hvor våben er eneste tilbageværende mulighed for et fuldtidsarbejde? I en tid, hvor der efter sigende er mangel på arbejdskraft, kan det så virkelig passe, at man må benytte uærlige metoder såsom drab for at få, hvad man vil have?
Overvejer at starte til yoga eller armbrystskydning - må enten få renset min sjæl og komme i kontakt med mit solar plexus ELLER gøre noget ud af mine mordtrusler...

Med i inderkredsen!

Tænk engang - man når dårligt nok at få oprettet sin blog og skrevet sin første meddelelse, før man ser sig selv i Profilen på DR2 (jow jow - man er jo kulturel, så man ser DR2).
Pludselig har alle tjekkede danskere oprettet deres egen blog. Der er et langt interview med en professionel blogger, der fortæller om det fantastiske community, hun er del af. Der er baggrundsinformation om blog'ning. Og der benyttes alverdens farligfine betegnelser på dét, der i virkeligheden er egocentriske personers offentligt tilgængelige dagbøger... Jeg ved snart ikke...
Nå, men endnu engang er jeg blevet bekræftet i, at jeg IKKE er unik, at jeg IKKE har opfundet den dybe tallerken, og at jeg IKKE er del af en litterær elite, der i al hemmelighed blogger... ØV!

Hvad hedder overspringshandling på engelsk???

Burde seriøst få skrevet den ansøgning til InvesteringsForeningsRådet, der ligger på mit skrivebord... Den ville i så fald blive min 23. ansøgning, siden jeg officielt blev arbejdsløs 1. juni. Men helt ærligt, så er der bare så mange andre ting i verden, der er sjovere end at skrive ansøgning nr. 23! Er for eksempel ved at udvikle mig til rødvins-dranker - godt hjulpet på vej af min mand og flere (meget forstående ) veninder. Og helt ærligt: Kan man søge et job i en investeringsforeninge, hvis man har rødvinstud og konstant sprit-ånde? Har fået en fornyet respekt for alkoholikerne på bænkene i NV - Hvem ved om de skrev 23 ansøgninger inden de endte der???
Jeg er ellers lige blevet bedømt af en personlighedstest hos Mærsk. Den nævnte intet om alkohol, men fokuserede i stedet på en meget udadvendt pige, der taler meget og har store armbevægelser - og som gerne vil være leder... Hmm... Men hvad ved Mærsk egentlig også?

Må løbe - skal ned på bænken!

Back in business...

Tænk engang - næsten en måned skulle der gå fra mit første indlæg til mit andet. Dårlig stil? Måske, men måske er det blot et synligt bevis på, at jeg som altid har så meget om ørene og så mange ting der optager al min tid, at jeg ikke når alt dét, jeg gerne ville?
Men eftersom kun ganske få af mine venner endnu har opdaget min blog, er jeg nok tilgivet (tak for tålmodigheden, Ida!).

Fra nu af skal der andre boller på suppen! ACTION!

Endnu engang - velkommen til min blog